Living Futures:
Scenarie-kit

En kombination af inspirerende historier fra fremtiden og konkrete designværktøjer, der åbner op for nye perspektiver på nutiden.

Living Futures

Living Futures: Scenarie-kit kan hjælpe dig med at katalysere forandringer og navigere i en fremtid præget af overvældende kompleksitet, usikkerhed og manglende handlerum. Living futures består både af en spændende lytteoplevelse og et sæt af værktøjer, der skaber et rum hvor man i fællesskab kan forstå, diskutere og forme fremtiden.

Living Futures er bygget op omkring fire alternative fremtidsscenarier for samfundet i år 2050. Hvert scenarie udforskes igennem fortællinger fra fiktive personer, som hver især giver et menneskeligt indblik i livet i disse samfund. Det handler ikke om at forudsige fremtiden, men om at åbne mulighedsrummet op: Hver fremtid er et ekstremt, men plausibelt what-if scenarie, der på nærværende og levende vis tydeliggør, hvor formbar fremtiden i virkeligheden er.

Hvem står bag?
Living Futures er en levende ressource, der løbende udvikler sig. Projektet er finansieret, udviklet og vedligeholdt af Dansk Design Center med støtte fra Dansk Industri og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Materialet er udarbejdet på baggrund af inputs fra over 130+ eksperter verden over og stilles gratis til rådighed for enhver der har lyst til at udforske fremtiden. Hvis du er interesseret i at bidrage til den fremtidige udvikling af projektet, så er du meget velkommen til at kontakte os.

Kom i gang

Living Futures' historier og værktøjer er fleksible og kan give værdifulde resultater på mange forskellige måder. Vi opfordrer jer til at eksperimentere med det. Det kan dog være svært at komme igang, så vi har ridset nogle anbefalede forløb op.

Anbefalede forløb
Nedenfor finder du tre eksempler på hvordan man bruger scenarierne i forskellige situationer. Hvert forslag består af trin-for-trin instrukser til, hvad man skal gøre før, under og efter I besøger fremtiden. Hvis I føler jer eventyrlystne, er I også velkomne til at springe ud i det og udforske fremtiden på egen hånd!

Alternative fremtider kan give os nye øjne på nutiden og låse op for værdifulde nye ideer. Når man starter i fremtiden og arbejde sig tilbage mod nutiden, dukker der usete muligheder op.

Denne retning indeholder instruktioner til at forberede og afvikle en workshop med en gruppe af samarbejdspartnere eller kollegaer, der har fokus på at identificere nye strategiske muligheder og ideer.

Forskellige former for bias kan gøre os blinde overfor svaghederne ved vores hypoteser, hvad end det er strategier, forretningsmodeller eller policy. Alternative fremtider kan hjælpe os med at finde vores blindevinkler.

Denne retning indeholder instruktioner til at at forberede og afvikle en "vindtunnel-workshop", hvor ideer fra nutiden afprøves under skiftende forhold i forskellige fremtider.

De store udfordringer, som vi står overfor i dag er komplekse, systemiske og kalder på samarbejde og langsigtet tænkning fra hele systemer. Alternative fremtider kan være et brugbart greb, når man skal samle en bred gruppe af aktører.

Denne retning indeholder instruktioner til at forberede og afvikle en tankevækkende og kollaborativ workshop, der tvinger alle til at forlade nutiden for en stund for i stedet at drømme sammen.