Menu
Menu
Virksomheder har udviklet sig til kunstige organismer med deres egne bevidstheder. Store virksomheder er vokset til enorme AI-drevne giganter, der næres af data fra deres altomfattende økosystemer. Brugere tilbydes hyperpersonaliserede services og produkter indenfor virksomhedernes lukkede mure — ofte kaldet netværk.
Dit netværk tilbyder alt fra bolig og sundhed til underholding og forsikring. Men alting kommer med en pris. Du kan skifte, men de fleste fødes ind i et netværk — ikke ulig tidligere tiders statsborgerskab.
Centraliseret
Ideen om stater og geografiske tilhørsforhold blev overflødige, efterhånden som mennesker følte en stærkere tilknytning til deres netværk.
Markedet
Et statsligt monopol på offentlige ydelser blev opfattet som for ineffektivt og for stor en forhindring for innovationskraften. Det offentlige kunne ikke konkurrere med de personificerede ydelser og forsikringer, som blev tilbudt af de private virksomheder.
Store virksomheder tilbyder deres kunder brede abonnementsløsninger med intelligente, integrerede og hypertilpassede services, som et privat alternativ til statsborgerskabet.
Virksomhedsdrevne økosystemer tegner et nyt lag af intenst bevogtede grænser.
Sofistikerede AI-drevne virksomheder med adgang til enorme datastrømme er i stand til at træffe sine egne beslutninger.
Omfangsrig tracking giver virksomheder et realtime 360-graders overblik over deres lukkede økosystemer og et ufiltreret indblik i deres brugeres liv.
Natur er kontrolleret og kultiveret privilegium.
Grænsen mellem det syntetiske og det naturlige er ved at gå i opløsning efterhånden som teknologien optimerer alle levende processer.
Efterhånden som byer vokser og det urbane liv optimeres bliver plads, luft og stilhed den ultimative luksus.
Lyt til stemningsmusikken mens du hører fortællingerne. Musikken looper indtil du stopper den.
You can’t avoid recognising that the weather is perfect again today. There’s a subtle flicker in the canopies offering shade to the guests of the busy cafes along the boulevard. The sun is shining bright but neither your fluid balance nor any of your other metrics seem to have been affected by the heat. It shows how perfectly the breezes flow in this part of town even with such tall buildings; no wonder all the other networks try to copy the design of the area.
Everything is deliberate. All the smooth surfaces around you are constantly capturing additional data points: The sentiment of the discussions happening around the tables of the cafes, the kinetic footprint of your movement, the flow of traffic, or the hormonal micro-reactions of you experiencing the same particular personalised ad from your insurer yet again, prompting you to work out. The gym membership is already included in your current plan but they would like you to use it more often, and they try to convince you by visually reminding you of how much fitter you were a few years ago. Everything is being tracked and used to optimise the experience and automatically decide what happens as you turn around the corner.
Corporations have grown into complex world-spanning organisms. Underneath the attentive services are AI-powered behemoths: The companies feed on data and evolve and adapt organically based on what their vast network of data sources, sensors, and simulations sense. Much like in a living creature, the neural networks of these corporate entities are quite capable of making their own decisions; be it about production, development, design, distribution, or marketing. Only the fiercest survive — and that ferocity is all about knowing the prey and hunting grounds and adapting better than the competitors.
You might not see it at a first glance but the power dynamic has changed dramatically over the last few decades. Power is steadily gravitating from government officials towards corporate leaders. A state-run monopoly on public services was ultimately considered too inefficient and too big of a hindrance to innovation. It couldn’t compete with the personalised services and insurance policies offered by corporate providers. Those who can afford it enjoy rich, healthy lives within the walled gardens of corporate ‘network providers’ including access to fully-serviced communities like this one; complete with seemingly public’ spaces and transportation for their members.
Young people find it cute that passports used to just be tied to geography and belonging to a ‘place’. The state’ is becoming less and less important in the day-to-day life compared to the network you belong to. You knew someone who had their comfy plus plan cancelled after a messy divorce. They couldn’t afford the new premium and had to move to another part of town and take their kids out of school; something about the circumstances impacting the risk ratings. It wasn’t even one of the religious communities, it was just a matter of statistical analysis. Imagine suddenly being disconnected…
Dominic
Dominic har for nylig fået et nyt job inden for produktion.
For nyligt blev jeg overflyttet til en ny afdeling. Det er endelig lykkedes virksomheden at automatisere hele udviklingen og produktionen af lemmer til syntetiske husdyr, så der var brug for et helt nyt team til at monitorere processen. Tilsyneladende vurderede den kunstige intelligens at jeg var en stærk kandidat. Jeg ved ikke præcis hvorfor, men der blev i hvert fald lagt vægt på min passion for fuglekiggeri. Jeg har sans for det naturlige, fik jeg at vide. Jeg er så heldig at være på et netværk med en fornuftig pensionsplan, men jeg har nu ikke tænkt mig at gå på pension lige foreløbig – og det behøver jeg selvfølgelig heller ikke med den bioteknologi, vi har i dag.
Da jeg blev overflyttet fik jeg også opgraderet mine biolinser, så nu kan jeg virkelig drage fuld nytte af vores nye augmenterede kontorer. Sammen med linserne fik jeg også et ny kognitivt implantat, der stimulerer alle mine andre sanser, lige fra hørelse til berøring. Vores kontor er egentlig bare en glaskasse, men ved tankens kraft, om man vil, kan jeg flytte det hen, hvor jeg vil: Til en fredfyldt skov, til virksomhedens virtuelle campus i alperne, eller til vores automatiserede fabrik mere end 20.000 kilometer herfra. Når jeg har brug for at inspicere eller interagere med noget, kan jeg bare gøre det virtuelt eller koble mig op på en drone.
Vores produktion plejede ligge tættere på os, men blev flyttet for et par måneder siden. Natten over, mere eller mindre. To uger senere var det hele oppe at køre igen, bare tusindvis af kilometer væk. Blot et par dage efter ødelagde en gigantisk orkan alt i miles omkreds af det sted, hvor produktionen før havde ligget. Den kunstige intelligens må have set det komme.
Olga
Olga arbejder med distribution på tværs af grænser.
Jeg arbejder med distribution for en af de helt store corporates. Selve distributionen sker sådan set automatisk, så alle varerne kommer fra A til B uden nogensinde at være i menneskehænder. Vores arbejde består hovedsageligt i at overvåge de automatiserede processer. Vores distributionscenter håndterer millioner af forsendelser hver eneste uge, men vi er sjældent mere end to-tre personer til stede ad gangen. En sjælden gang imellem sker der fejl, der kræver at vi foretager en manuel undersøgelse. For det meste har den kunstige intelligens allerede fundet problemet, og så skal vi bare verificere den løsning, systemet foreslår.
Vi håndterer forsendelser verden over. Så vidt jeg kan forstå, har den kunstige intelligens hele tiden styr på hver eneste forsendelse – hvad den indeholder, hvor den er henne, hvor den skal hen, og den estimerede leveringstid med præcision ned til sekunder. Ruten reevalueres og optimeres konstant i forhold til faktorer som indpakning, vægt, trafik og vejrforhold. Sidste år var der en gruppe aktivister, der lavede en happening i byen. De spærrede flere veje. Allerede i timerne før den fandt sted, kunne jeg se, hvordan den kunstige intelligens begyndte at omlægge ruter, fordi den kunne fornemme, at noget var under opsejling.
De fleste af vores forsendelser sker om natten, så vi sørger for altid at have et par folk til stede. I gamle dage var det mig, der lavede vagtplanerne, men de er også blevet automatiseret nu. Planerne bliver udviklet på baggrund af medarbejderdata såsom søvn- og produktivitetsmønstre, hormonniveauer, tidligere præstationer osv. Hvis vi for eksempel har en medarbejder, der er ved at blive syg, bliver vagtplanen altså automatisk tilpasset lige med det samme. Nogle gange finder systemet alternative løsninger, såsom at omdirigere forsendelser eller hyre nye medarbejdere ind. Automatiseringen ordner de besværlige planlægningsproblemer og giver os en meget større fleksibilitet end før.
Imaani
Imaani evaluerer risici og rejser meget.
Jeg arbejder med sikkerheds- og risikoanalyser på mobilitetsområdet. Vores team fokuserer især på risici i forbindelse med produktionsprocesser. Det lyder meget teknisk, men vores arbejde går i bund og grund ud på at stressteste sikkerhedssystemerne, så vi er sikre på at den kunstige intelligens træffer de rigtige beslutninger, hvis noget er ved at gå galt. Der er en hel del penge på spil, så det er vigtigt vi tester alle tænkelige komplikationer. Det kan være alt fra oversvømmelser til menneskelige angreb.
Den kunstige intelligens har et godt billede af næsten alle risikoområder, men den kan stadig blive lidt udfordret, når det kommer til det menneskelige aspekt. Det ikke så meget algoritmen. Nej, der ville ikke være de store sikkerhedsmæssige problemer, hvis det ikke var for den gamle Bogotá konvention. Den bestemmer, at der altid skal være et menneske involveret i beslutningen, hvis en AI skal have lov til potentielt at terminere mennesker. I realiteten gør det ikke den store forskel, det er i sidste ende den kunstige intelligens der styrer showet, hvis en situation opstår. Men det betyder, at vi man altid skal have et vist antal mennesker på vagt, og at de skal have adgang til at overskrive den kunstige intelligens. Ironisk nok udgør de den største sikkerhedsrisiko. Psykologisk manipulation, datalæk, industrispionage… Alle risici, som vi døjer med fordi idéen om at have et mennesket ved roret giver en eller anden form for tryghed.
Vores data viser, at fysiske interaktioner udgør den største sikkerhedsrisiko. Derfor rejser jeg meget. Vores netværk har adgang til et af de mest omfattende transportnetværk i verden, så det er nemt for mig at komme rundt. For det meste har jeg min egen lille kabine. Jeg bliver hentet i en form for kapsel derhjemme og så udregner den kunstige intelligens den hurtigste rute, hvilket for det meste er med hyper rail. Men det hænder da, at jeg bliver nødt til at benytte lufttransport eller lokale vejnet. En enkelt gang, da jeg skulle op i bjergene, blev jeg faktisk hentet i en manuel bil. Rimelig nervepirrende. Jeg synes ikke, det er så slemt at skulle rejse så meget, som jeg gør – det er jo en luksus at have sin egen kabine. Men jeg har ondt af dem, der kun har adgang til den gammeldags, overfyldte offentlige transport. Puha.
Hitomi
Hitomi leder en organisation, der producerer velfærdsteknologi.
For næsten 30 år siden grundlagde jeg en virksomhed, der fremstiller robotter til sortering af medicin på hospitaler. Vi blev ret hurtigt en af de førende udviklere inden for velfærdsteknologi – ikke kun til hospitaler, men også til privat brug. For 13 år siden blev vi opkøbt af et af de store konglomerater. De udvikler og driver alt fra traumecentre og specialiserede klinikker til beskyttede bofællesskaber og børnehaver. Alt sammen som en del af deres velfærdsforsikringer. 360-graders livsplaner, kalder de det. Vores produkter passede lige ind.
I gamle dage brugte vi månedsvis i laboratoriet på at justere en ny prototype. Nu klarer den kunstige intelligens det meste. Vores job består i at fodre den nye inputs, og så holder vi ellers bare et øje på processen mens den designer, simulerer og evaluerer tusindvis af nye prototyper hver eneste dag. Vi følger med i den data, der bliver trukket. På det seneste er den kunstige intelligens begyndt at trække data fra en række nanosensorer, der indsamler viden om insekters migration. Det ligner, den tager ved lære af deres bevægelser. Udover at overvåge og understøtte processen, skal vi også af og til godkende større ændringer. Men ellers er hele processen, fra produktion til markedsføring, altså fuldstændig automatiseret.
Der er ikke kun sket store teknologiske ændringer i industrien, vores fokus er også et helt andet nu. Tidligere var vores mål at give folk lige livsvilkår, at hjælpe de svage og syge. Nu frygter jeg, at vi simpelthen hjælper de, der har midlerne, med at komme endnu mere foran – så at sige. Vi ser for eksempel velhavende folk helt uden lidelser få indsat præstationsfremmende implantater. Det bekymrer mig. Det er vigtigt for mig at vores produkter har en positiv indvirkning på hele samfundet, og især for dem, der virkelig har brug for vores hjælp. Jeg er stolt af de velgørenhedsprogrammer, jeg har grundlagt på virksomhedens vegne.
Henry
Henry oplever hvad byen har at tilbyde.
Jeg kan helt alvorligt ikke huske hvornår jeg sidst har glædet mig så meget til noget! Jeg har næsten lidt dårlig samvittighed.
I aften skal jeg i byen for første gang i virkelig, virkelig lang tid. Lige siden min partner og jeg gik fra hinanden har jeg ikke rigtig… Altså, jeg har været nødt til at klare mig på basisplanen. Du kan nok godt regne ud at underholdning ikke er en førsteprioritet når man ikke engang er sikker på at modtage nok sojamel fra virksomhedernes velgørenhedsprogrammer til at klare sig ugen ud.
Men det gider jeg ikke tænke på i aften!
Jeg skal i byen med en gammel ven. Først skal vi se et show med det virtuelle band AISY nede ved havnefronten i INO Arenaen. Det er jo ret langt herfra, og med min basisplan er transportmulighederne virkelig ringe. Har du prøvet nogle af de her reklamebaserede ydelser? De er gratis, men virkelig invasive og ubehagelige. Sidst jeg tog bussen fik jeg en reklame for en plastikkirurg, der på nul komma fem vurderede mit ansigt og sammenlignede mine træk med min ekskærestes nye partner. Som så åbenbart er 32% mere attraktiv end mig.
Nå, men det jeg prøver at sige er, at det ville være et mareridt at tage offentlig transport til koncerten. Men heldigvis arbejder min ven for INO og kunne skaffe os en privat transport! Det har jeg ikke prøvet i årevis, og jeg glæder mig virkelig til at se byen uden tonsvis af målrettede reklamer der råber mig i ansigtet.
Det band vi skal se, AISY, er et af de mest populære AI-bands for tiden. Den første generation var ret simpel, men AISY består af flere kunstige intelligenser der arbejder sammen. Menneskelige bands bliver mere og mere sjældne, for de kan simpelthen ikke følge med udviklingen. De kan næsten virke lidt banale sammenlignet med bands som AISY. Menneskebands er for længe om at udgive og kan ikke leve op til de vilde visuals vi ser nu om dage… Altså, som samfund er vi stadig ved at finde ud af, hvordan vi skal forholde os til kunsten, når den er skabt af en computer. Kan kunsten stadig være oprigtig og rørende, eller er det hele bare en stor imponerende forfalskning?
Karen
Karen dyrker fritidsaktiviteter.
Er 5 minutter ok? Jeg har lidt travlt. Jeg er ved at komme for sent til basketball. Mit hold har en vigtig kamp på lørdag! Vi skal mødes nede ved banen lige om lidt.
Jeg har været med på holdet siden jeg flyttede her til kvarteret for et års tid siden, så jeg er stadig ret grøn. Jeg fik et nyt job, og så tilbød de altså at opgradere mig. I starten var jeg super nervøs for at skulle flytte, men det har været så nemt. Min virtuelle assistent, Issa, har støttet mig hele vejen. Jeg kendte ikke en sjæl her, så hun foreslog, at jeg begyndte at spille basket igen. Hun fandt det helt rigtige hold til mig. Hun kender mig nærmest bedre end jeg kender mig selv: Min personlighed, hvor meget jeg spillede i folkeskolen, mit potentiale, hvor meget mit knæ kan holde til… Hun spurgte faktisk endda lidt drillende om ikke jeg kunne være på udkig efter et romantisk forhold. Det er ikke noget, hun har fulgt op på endnu, men hvem ved?
Vores træner er også en kunstig intelligens, Yuki – hun er ret fantastisk. Vildt sjov og tager ikke træningen alt for seriøst. Det vigtigste er, at vi har det sjovt. Vi har kamp hver anden weekend, og vi bliver automatisk matchet med hold på samme niveau som os. Basket er ret populært for tiden, så det er ikke svært at spille fysiske kampe, men vi har spillet et par internationale kampe virtuelt. Det er en ret vild oplevelse, jeg glemmer aldrig første gang. Vi stod der og ventede i et kulsort rum i– altså, det var sikkert kun et par minutter, men det føltes som timevis! Jeg anede ikke, hvad der skulle ske, så jeg var mindblown da lyset tændte og vi befandt os i en kæmpe arena. Fans der hujede, høj musik, heppekor… det var ret syret. Selvfølgelig ved jeg godt det ikke var ægte, men det var altså en vildt fed oplevelse, og det føltes så virkeligt!
Jeg er efterhånden blevet ret gode venner med flere fra mit hold. Vi hænger ud i fritiden, får en drink efter træning og tager til koncerter sammen. Alt det der. Jeg ved, der er mange der er skeptiske over for tanken om, at kunstig intelligens hjælper os møde venner. Men altså, selvom det måske kan føles som snyd… så fungerer det altså bare.
Tom
Tom drømmer om et andet samfund.
Vent lige… Jeg skal lige slukke for det hele her, det er nok bedst hvis de ikke hører os.
Jeg er lige kommet tilbage fra et møde med min lokale ReWorld-gruppe. Jeg blev nødt til at snige mig ind. På det sidste har vi mødtes på en forladt togstation i Sukkerdistriktet. Der er helt øde og stille. Området er stadig forurenet efter en gammel ulykke, og så vidt jeg ved er der stadig ingen planer for at genetablere det endnu. Det er BeluGaia Corporation, der ejer hele distriktet, men deres overvågningssystemer i området er mega gamle. Og sådan som tingene er lige nu – du ved, med optøjerne omkring Central Circuit – er alle deres sikkerhedsenheder travlt optagede. Så vi føler os rimeligt trygge der.
Det er faktisk sværere at holde sig skjult end man lige skulle tro. Når vi mødes lader vi elektronikken blive hjemme – vi kan ikke risikere at blive overhørt eller tracket. Faktisk er vi blevet nødt til at gå ret kreativt til værks, sy vores eget tøj og printe vores egne sko uden integrerede sensorer. Og så sørger vi alle sammen for hele tiden at have en overbevisende data-dobbeltgænger oppe at køre, når vi mødes. Den kunstige intelligens skal helst se et helt almindeligt dødssygt liv, når den kigger på vores dataspor.
De store virksomheder prøver at bilde os ind, at vi ikke ville have en beboelig planet, hvis det ikke var for dem. At vi har brug for dem for at overleve. Den køber jeg ikke. Jeg vil være en del af noget større, ændre verden, skabe et liv med mening. Det er det, vi laver i ReWorld. Vi er et globalt fællesskab, der drømmer om en frisk start på mars. Vi har alle sammen meldt os ind i det samme koloniseringsprogram. Når vi ankommer, er planen at starte en revolution og overtage styringen – så fredeligt som muligt, selvfølgelig. Mennesket har brug for en ny start. Denne her gang gør vi det rigtigt. Vi er ikke klar endnu, der kommer til at gå nogle år. Men vi er tålmodige. Vi planlægger og vi forbereder os – på alt det, der skal til for at bygge et sundt og bæredygtigt samfund. De sidste par uger har jeg undersøgt open source-bevægelsens historie og den underliggende teknologi og infrastruktur. Jeg tror, de havde fat i noget, der måske kan vise os vejen frem, når vi skal genopbygge vores civilisation på Mars.
Wojciech
Wojciech interagerer med sundhedssystemet.
Jeg spurgte om ret mange ting da jeg var til her konsultation i morges. “Hvad har I tænkt jer at gøre ved mig? Hvor skal jeg hen? Hvor længe skal jeg være væk?” Den såkaldte Sundhedssledsager på skærmen smilede bare til mig. “Bare tag det helt roligt, du skal ingen steder. Du er kvalificeret til en fjernoperation. Bare læn dig tilbage og slap af, det er overstået før du ved af det.”
Jeg stoler ikke rigtig på alt det der – fjernoperationer og digitale sundhedsassistenter. Jeg har haft et par møder med rigtige mennesker, og de fortæller mig, jeg ikke er syg. At operationen bare er forebyggende. Jeg ved ikke… De er da venlige, helt bestemt, men alt det smilen og nikken giver mig sgu kvalme. Jeg voksede op med sygeplejersker og læger, der havde så travlt, at de næsten ikke havde tid til at se dig i øjnene. Nu har de pludselig tid til at høre alle detaljer om mit liv, hvad jeg fik til morgenmad og jeg ved ikke hvad. Burde de ikke havde vigtigere ting at se til? Jeg har sagt til mine børn, at de ikke skal bruge deres penge på mig, men de insisterer. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvad det koster dem. Det er ikke alle, der er så heldige at have slægtninge, der kan hjælpe dem økonomisk på den måde. Og så er det bare ærgerligt. Man kan få hjælp i helt akutte situationer, men det er også det.
Nå, men lægen sagde at der kommer en robot og banker på døren senere på dagen. Den er så udstyret med alt, den skal bruge, for at foretage operationen. Jeg var lige ved at få min te galt i halsen. Man bruger åbenbart ikke længere menneskelige læger til den type operationer. Så nu er det altså en robot der skal indsprøjte tusindvis af små nanotingester ind i mig— og så noget med nogle mikroskopiske lasere eller sådan noget. De skal så suse rundt i min lever i et par dage. I det mindste kommer de ud af min krop igen på den gammeldags facon, så at sige.
Jeg savner de gode gamle dage, dengang hvor der var et system, man kunne slås med. Hvor verden blev styret af rigtige mennesker, og ikke en masse glorificerede regnestykker.
Jamal
Jamal hjælper folk med at finde arbejde. Han er enlig far til et barn med angst.
Jeg er karrierecoach hos et af de helt store netværk. Firmaet jeg arbejder for tilbyder alt muligt: Lige fra basale fornødenheder som forsikringer, boliger og særlige transportmuligheder til premium services som personlig coaching, moderne spirituel vejledning eller skræddersyede AIs. Fx hvis du er ensom og har brug for en ven eller måske leder efter en mentor af en slags.
Mit arbejde består i at hjælpe vores brugere med at finde nye karrieremuligheder – en service, der indgår i de fleste semi-premium-planer. Det gør vi ved at analysere på deres såkaldte ProGenom-profil, der indeholder alt fra kognition og adfærd til biometri, underbevidsthed og drømmedata. Det er hemmeligt præcis hvilke data algoritmen bruger. Den kunstige intelligens bruger ProGenomet til at matche kandidaterne med lige præcis deres drømmejob. Ind i mellem i anbefaler vi træning, terapi, implantater, eller endda bestemte hobbyer, hvis vi vurderer, at det kan forbedre vores kunders chancee for at finde drømmejobbet.
Arbejde er en essentiel del af din identitet, og din success viser, hvad du er værd. Det kan jo være fuldstændig ødelæggende at blive fyret for eksempel. Jeg synes, at jeg gør en forskel, men jeg har ondt af de mennesker, der kun har råd til en basisplan og skal komme videre i livet uden hjælp. Som alenefar til et barn, der lider af angst, forstår jeg godt hvor svært det kan være at få det hele til at hænge sammen i den tid vi lever i. Jeg var heldigvis allerede medlem af et godt netværk, da vi fik diagnosen. Ellers ved jeg ikke hvordan det var endt. Vi har haft adgang til kvalificerede terapiforløb og en masse andre services, men jeg er bekymret for hvad der kommer til at ske, når min søn bliver for gammel til at være dækket af min plan. For ja… Altså, alt er jo bestemt af data. Data, der skulle være upartisk, men… Det er bare så uigennemsigtigt det hele. Det er svært at forstå, hvad der foregår bag skærmen. I gamle dage så man folk i øjnene, når man gav dem en dårlig nyhed. Nu får du en notifikation fra din virtuelle assistent. Hvis du tropper op et sted, så trækker folk bare på skuldrene og peger på skærmen.
Rita
Rita er en del af et lille øsamfund og arbejder på distancen som landmåler.
Jeg er faktisk vokset op her på øen. Jeg boede for en stund inde i byen, men jeg flyttede tilbage hertil kort efter jeg færdiggjorde min uddannelse. Nu arbejder jeg som specialiseret landinspektør for en af de store tech-virksomheder. Det betyder, jeg tager ud og undersøger nye områder, virksomheden overvejer at investere i – for eksempel i form af byggeri eller ressourceudvinding. Den kunstige intelligens kortlægger egentlig selv de fleste områder ved hjælp af droner og satellitbilleder, men ind imellem flager den bestemte områder, hvilket vil sige der er brug for en menneskelig pilot. Det sker typisk hvis den falder over noget mærkeligt, eller hvis området er særligt komplekst.
Alt mit arbejde foregår i princippet hjemmefra. Det er faktisk en af grundene til jeg valgte den her karriere. Da jeg startede på min uddannelse ville jeg gerne prøve at bo i byen. Det var, for at sige det mildt, ikke en succes. Jeg endte med at bruge det meste af min tid på at vandre virtuelt rundt på øen her, og så kunne jeg jo lige så godt flytte tilbage. Så det gjorde jeg.
Jeg tjekker stadig ind med mine kollegaer i vores virtuelle kontor, så det er ikke fordi jeg går glip af noget. Jeg savner bestemt ikke at troppe op på et fysisk kontor. Med den teknologi vi har nu føles det virtuelle kontor mindst lige så ægte.
Min karriere skal ikke diktere hvor jeg bor, og det behøver den heldigvis heller ikke, sådan som tingene er i dag. For mig giver det bare mere mening at bo her hvor jeg voksede op, tættere på naturen. Også selvom det betyder, at min eneste mulighed er at betale overpris for en yderst skrabet basispakke med de mest basale ydelser — og elendig dækning. Vi har heller ikke den samme teknologi til at beskytte os mod vejret herude. Når de grusomme vinterstorme raser og vi bliver nødt til at søge dækning, kan jeg godt for et øjeblik drømme mig tilbage til byen. Men så alligevel ikke. Jeg voksede op her, og her har jeg tænkt mig at blive – også selvom vores netværksudbyder konstant giver os dårligere vilkår for at forsøge at trække os ind til byen.
Portrætter af MetaHuman Creator
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til Living Futures, kontakt venligst projektleder Oskar Stokholm på osk@ddc.dk.
Living Futures
Udviklet af Dansk Design Center med støtte fra UFST, Industriens Fond og vores testere.
Musik af Heva Vaupel.
Privatlivspolitik
Vi bruger cookies til at indsamle statistik og sørge for, at siden fungerer korrekt. Læs mere her.
Creative Commons
Living Futures-materialerne er tilgængelige under Creative Commons BY-SA 4.0 license — Du kan bruge og remixe materialerne, så længe du krediterer originalen, og gør alle derivative værker tilgængelige under samme licens.